1.Bodskap:
…til åskilje, til ågå, til åvere der eg vil ha deg. Til åformidle ifråmeg. Å, eg skal bruke deg, du skal fåoppleve store ting, du skal fåoppleve merkelege ting. Men ver -, ha øyrene opne sådu høyrer kva eg seier. Og ha det villige hjertet til ågå, ogsånår det synest rart, når det synest merkelig, når du ikkje forstår eigentleg kva eg meiner, sågåpådet likevel. Eg skal opne dørene for deg, eg skal gåi førevegen. Eg skal førebu hjertejorda slik at det ord du gir ut, det du sår, det skal vekse, det skal gro, det skal bere frukt, det skal verte noko av det. Ikkje ha småtankar om deg sjølv, for når eg bur i deg, såer alt mogleg. Når eg vil gåmed deg, såer det mogleg. Ta imot det eg seier, ta imot det eg gjer, ta imot mi kraft.
2. Bodskap:
… de skal tilbe Herren i ånd og i sanning, for at det er slike tilbedarar som eg vil ha. Eg ynskjer åfålov til åvere her i møtet no, åvere nær dykk og fylle dykk og gi dykk fred og omsorg og kraft og trøyst og kvile. For eg er Herren din lækjar og eg sende mitt ord og lækte deg. Kom –kom tett inntil meg. For sjå, eg er med deg alle dagar, alle dagar, alle slags dagar, vonde dagar, gode dagar, dagar dådu ikkje føler nokon ting, dagar når du er einsam og forlatt og ikkje –ikkje kan forståkvar eg er hen i det heile teke. Eg ynskjer åkunne fålov til åkomme der, inni ditt mørke, inni ditt missmod, inni di uoverkommelighet. Og min fred –og min fred og mi kvile, den skal berre omslutte deg no. Og du skal fålov til åkjenne at –at du skal fåvere som David i Salme 23, og eg er din hyrde, der du ikkje manglar nokon ting. Og eg leiar deg til kvilens vatn. For eg har sagt deg at berre godleik, berre godleik, berre godleik og miskunn, den skal etterjage deg alle dine livsdagar. Såver ikkje redd, frykt ikkje, for eg har ikkje gjeve deg frykta si ånd, men eg har gjeve deg krafta, kjærleiken og sinndigheta si ånd, som gjev deg mot og styrke og kraft. Og som din dag er, såskal din styrke fåvere. Eg ynskjer åkunne lede deg inni det som eg snakkar om når det gjeld bekymring, når du ser påfuglane påmarka. Du er min favoritt, du er den ypperste skapning. Og når eg såg pådeg, såfryda eg meg over deg med glede og eg jublar i min kjærleik. Du skulle berre vite kor glad eg blir når eg ser deg. Og kor eg elskar åberre kunne fålov til åvere nær til deg, åholde rundt deg og fylle deg med alt godt. Det er min djupaste lengsel, min aller, aller djupaste lengsel for deg, at du berre skal fåvere, at du skal fåvere, ikkje gjere, men vere, vere hos meg no.
Ebeneser Volda. 1.pinsedag, søndag 11.5.08.